Aarhus Letbane

Aarhus, Danmark

Overordnet design koncept:

Det overordnede arkitektoniske koncept fokuserer på at understrege og styrke Letbanens visuelle identitet og design. Gennem hele designserien fremgår Letbanens hexagon grafik som et tydeligt designelement, som gør designet personligt og genkendeligt.

Der er lagt stor vægt på at skabe et simpelt og moderne designudtryk, som både fremstår let og robust og på denne måde passer til Letbanens slogan: ”Let og Stærkt”.

Desuden er designserien skabt med et skarpt fokus på tilgængelighed og universelt design, så det let kan forstås og anvendes af en bred mangfoldighed.

Cykelstativet, Pullerten og Cykelpumpen:

Det gennemgående designelement for inventaret er en robust 200 MM fladstålprofil med Letbane logo.

Fælles for cykelstativ, pullert og cykelpumpe er at inventaret er hævet ca. 10 MM fra terræn, hvilket giver en

lettere arkitektonisk karakter.

På cykelpumpen er der etableret to lysbånd, som fungerer som lede-lys og orienteringslys.

Cykelbøjlens udformning er specialdesignet og stærkt inspireret af letbanens hexagon-form, hvilket tydeligt

fremgår, når bøjlen ses i profil. Cykelbøjlen sikrer en stabil parkering af cyklen i enten 90 eller 45 gradersvinkel.

Bænken:

Serien indeholder en stående bænk samt en hængende bænk. Designet overholder nyeste tilgængelighedsnormer mht. placering af håndgreb samt siddehøjde. Der er lagt stor vægt på at skabe en bænk, som både passer ind i det overordnede design koncept og samtidig besidder en god sidde-komfort. Det diskrete ergonomiske svej i rygstøtten samt sædet underbygger dette.

Læskærmen med bænk:

Designkonceptet udspringer fra cykeloverdækningens simple nordiske karakter. Designets lodrette linier og de svævende stykker glas giver en arkitektonisk lethed og elegance til konstruktionen. På denne måde skabes en flot kontrast mellem de solide bærende elementer og de lette bårne elementer.

Cykeloverdækningen:

Cykeloverdækningen består af to 200 mm rektangulære profiler, som danner en stærk ramme for en let og simpel tagkonstruktion. Tag-afvanding, el føring og belysning er integreret i designet og fremstår diskret og vandalsikret. Belysningens placering sikrer et veloplyst område uden risiko for blænde.

Arkitektonisk beskrivelse af belysning i Cykeloverdækningen:

Designet af belysningen i cykeloverdækningen er opstået gennem et samarbejde med belysningsarkitekt

Gunver Hansen.

Ved at etablere en jævn lyskilde i form af et gennemgående LED lys bånd skabes et diffust lys. Det diffuse lys kaster bløde skygger, hvilket giver en god og jævn oplysning af området under overdækningen.

Lyskilden er integreret i cykeloverdækningens konstruktion, hvilket giver et enkelt og holistisk design udtryk.

Placeringen af lyskilden i stålprofilet er desuden diskret og beskyttende for armaturet.

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.