03Nov

Butiksdesign i Guangzhou

[Guangzhour, China]

[190]m2

Butikken består af et modtagelses område med en skranke samt en interaktiv storskærm. Dette område er forbundet til et forløb af små og store showrooms samt et område, hvor kunder kan modtage personlig rådgivning.
Vi har udarbejdet projektet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartner i Guangzhou.
Projektet er under opførsel.

03Nov

Mølleparkens Plejecenter Tilgængelighedsrådgiver

[Sønderborg, Danmark]

[-]m2

TILGÆNGELIGHEDSBESKRIVELSE.

NY HOVEDINDGANG.
Den nye hovedindgang placeres i tæt forbindelse med både handicap p-pladser samt af- og på-læsningsområdet. Placeringen skaber et centralt og tilgængeligt knudepunkt, hvorfra man trygt bliver ledt ind i plejecenteret.

Hovedindgangens arkitektoniske udtryk sikrer en tydelig markering af den nye adgangsvej for både gående samt kørestolsbrugere. På denne måde skabes et tydeligt, universelt og demokratisk ankomstområde til plejecentret.
Der er fra hovedindgangen niveaufri adgang til samtlige etager gennem en ny centralt beliggende elevator. (Kvalitetsniveau A svarende til min. 1,85 x 2,4 meter)

”Verandaområderne” ved indgangen og cafeen, som er tilknyttet fællesfaciliteterne er dimensioneret således, at kørestolsbrugere let kan færdes.
Fra dette område er der via en ny rampe niveaufri adgang til det beskyttede haveanlæg.

NY BEBOERINDGANG & FORBINDELSE ML. DAMHUSENE OG MØLLEHAVEN
Det arkitektoniske udtryk for den nye beboerindgang skaber en markeret og central adgangsvej til bofællesskaberne.
I den nye beboerindgang etableres to ramper, som skaber niveaufri adgang til både Damhusene og Møllehaven.
Der er fra de beskyttede plejeboliger på 1.sal niveaufri adgang til den nye beskyttede taghave/ sansehave ovenpå beboerindgangen.

25Oct

NY AARHUS H

Aarhus, Danmark

50.000m2

Alternativt forslag i forbindelse med elektrificering af jernbanenettet omkring Aarhus Hovedbanegård – Ny Frederiks Bro.
Forslaget tager udgangspunkt i det tidligere, men alt for hurtigt og letfærdigt afviste forslag om at forlænge perronerne til Frederiks Bro. Forslaget vil medføre færre gener, er enklere, er muligvis billigere, og samtidig skaber det mere plads til gående, cykler, biler, busser og taxaer.

I vores forslag standser togene lige før M. P. Bruuns Bro, og dermed undgår vi at nedrive Bruuns Bro, Bruuns Arkade og Vandrehallen. Perronhallen vil blive et nyt attraktivt byrum, når sporene fjernes, og vi kan få plads til torvehandel, som det kendes fra København, og som så småt også er ved at finde vej til Jylland i form af street food markeder. Kan DSB ikke se et kommercielt potentiale her, er vi sikre på, at det kan andre.
Perronerne rettes ud og forlænges til Frederiks Bro, hvorved der bliver plads de lange togsæt (320 meter!), fremtiden byder på, ved alle perroner. Det vil give større fleksibilitet i køreplanlægning og flere tog til tiden. De rejsende får bedre plads og meget nemmere ved at skifte perron.

Frederiks Bro, der kunne have været en smuk bro, er både trist og trang og stærkt trafikeret. Vi vil derfor forslå at broen nedrives, og at der i stedet opføres en ny bro, der ud over at give en ny adgangsvej til både letbane og fjern- og regionaltog, også medvirker til at løse hele elektrificeringsproblematikken. Samtidig vil den løfte hele kvarteret på det inderste stykke af Frederiks Allé. En ny bro vil blive et trafikknudepunkt, der sammen med Bruuns Bro binder midtbyen og Rådhusparken sammen med Frederiksbjerg.

En ny Frederiks Bro kan udvides i bredden, så man ud over kørebaner og cykelstier også får plads til taxa-holdepladser, Kiss & Ride, busstoppesteder, cykelparkering og bredere fortove for gående. Med etablering af elevatorer og trapper kan der skabes en ny adgangsvej til togene – særligt for folk fra det sydlige Aarhus, som nemt vil kunne skifte fra tog til bus etc. Konstruerer vi broen som en trillingebro, undgår vi helt at spærre Frederiks Allé, og vi flytter P-risten (hvor togene ’overnatter’) og skaber plads til rationel sporudfletning mellem nord- og sydgående spor. Samtidig er Bruuns Bro åben i hele forløbet. I det hele taget bliver Banegårdspladsen og Bruuns Bro markant aflastet, og vi løser problemet med parkerede cykler ved at udskifte cykelbroen ved Bruuns Bro og skabe nye pladser ved Frederiks Bro. Cykelproblematikken vil vokse sig uoverstigeligt med begge Banedanmarks forslag.

Vi beholder Bruuns Arkade – og Aarhus H med Perronhal og Vandrehal vil blive knudepunktet mellem Strøget, Bruuns Galleri, tog, letbane og busterminal, hvor der skabes et åndehul midt i mylderet med god plads til ophold og aktiviteter.

Vandrehallen, som er det vitale bindeled, men også flaskehalsen mellem Strøget og Bruuns Galleri, åbnes op, så der kommer dagslys og mere plads. Det sker ved at fjerne billetsalgsbygningen og ved at inddrage de tidligere røghuller (gl. ventesal). Adgangen til Bruuns Galleri forbedres markant uden perioder med afspærring, og en busterminal kan etableres i 2 niveauer med adgang fra både Perronhal og Vandrehal. Trapper og elevatorer samles, og der bliver flere og bedre adgangsveje til eksempelvis Bruuns Galleri, så Banegården, Busterminal og Bruuns Galleri væves sammen med inddragelse af arealet mod øst. På denne måde får nyt og gammelt plads side om side i et varieret og oplevelsesrigt rum.

10Oct

Kolonihavehus i Herlev

[Herlev, Danmark]

[84]m2

Det nye sommerhus er designet i modernistisk stil med sadeltag og tagpap. Tre store dobbeltdøre skaber en god forbindelse mellem husets lyse fællesrum og en stor overdækket træterrasse.
Huset består af:
– 3 værelser
– Alkove
– Entre
– Stue / Køkkenalrum
– Badeværelse
– Overdækket terrasse

06Oct

Sommerhus i Slagelse

[Slagelse, Danmark]

[132]m2

Det nye sommerhus er designet i modernistisk stil med ensidet taghældning og tagpap. Huset består af en sammenbygning af bolig, anneks samt skur.
Bygningernes placering skaber en privat solgård med kig direkte gennem huset ud mod havet.
Huset består af:
– 3/4 værelser
– Stue / Køkkenalrum
– Entre/bryggers
– 2 Badeværelser
– 2 hemse
– Skur

22Sep

Sommerhus i Nykøbing Sj.

[Nykøbing Sj., Danmark]

[60]m2

Det nye sommerhus er designet i modernistisk stil med sadeltag og tagpap. På huset er der placeret en tilbygning, som fungerer som et atelier. I husets gavl er der etableret et stort skydedørsparti, som forbinder ude og inde.
Huset består af:
– 1 værelser
– Entre
– Stue / Køkkenalrum
– Badeværelse
– Overdækket terrasse

16Sep

Kontordesign i Favrskov

[Hadsten, Danmark]

[210]m2

Etablering af et nyt kontormiljø i lokalerne.
– Forslaget skaber et nyt overblik over mulighederne for udnyttelse af lokalerne.
– Ved ankomst fra indgangen møder man receptions- og ankomst-området.
– Det store kontorrum inddeles i to zoner – en arbejdszone ved vinduerne og en opholdszone.
De tilstødende mindre lokaler benyttes til toileterfacilteter, depot samt et aflukket kontor.
– Der er i det nye kontormiljø lagt stor vægt på at sikre en høj kvalitet for dagslys og placere arbejdspladserne i forhold til det direkte lysindfald samt kig til det fri.

20May

Lilleå husene

Hadsten, Danmark

Ca.3000m2

Til matriklen på adressen Ågade 20 foreslår tegnestuen BrinkBrandenburg et 4 etagers byggeri med arkitektoniske referencer til det hollandske byhus henvendt til både unge, mindre børnefamilier og den ældre målgruppe, der flytter i mindre bolig i pensionsalderen.
Etagebyggeriet består af 7 små huse med 28 lejligheder placeret på matriklen med en nordøstvendt facade med indgang til enhederne og en sydvestvendt facade med udsigt over Lilleåparken. Jævnfør lokalplanen fremstår husene i afdæmpet rød tegl med rødt vingetegl på et tag med 45 graders hældning. Husenes gavlkant bliver fremhævet med en zinkstern på den sydvestvendte facade og fremhæver bygningernes basisform stramt og simpelt. Hver enhed har adgang til en altan (eller terrasse/have i stueplan) med et gennemsigtigt og enkelt værn af glas.

14May

Ledelinjeserie i støbejern

Emne:

År:

Format:

Producent:

Ledelinjeserie

2017

185x499mm, 230x499mm, 350x499mm, 300x300mm

ACO NORDIC [www.aco.dk]

Designkonceptet består af to ledelinjesystemer, som let kan lægges alene eller i forbindelse med hinanden.
Designet skaber et multifunktionelt, tydeligt og sikkert wayfindingsystem for blinde og svagtseende.

1) LEDELINJESYSTEM MED DRÆN.

Systemet kombinerer linjedræn med et integreret tilgængeligheds- og wayfinding koncept.

– Ledelinjedræn V150 ( 2 fingre, 185×499)

– Ledelinjedræn V200 ( 3 fingre, 230×499)

– Ledelinjedræn V300 ( 4 fingre, 350×499)

– Opmærksomhedsflise 300M/K (300×300)

2) LEDELINJESYSTEM UDEN DRÆN.

Systemet kan lægges alene eller i forbindelse med ledelinjedræn.

– Ledelinjeflise V150S ( 2 fingre, 185×499)

– Ledelinjeflise V200S ( 3 fingre, 230×499)

– Ledelinjeflise V300S ( 4 fingre, 350×499)

– Opmærksomhedsflise 300M/K ( 300×300)

ANTI-SLIP: På alle elementer er der påført en skridsikker ”Anti-slip” overflade.

FARVER: Støbejern sort, Støbejern brun, Zinc.

Alle ledeliniefliser overholder de nyeste EU krav om tilgængelighed. jf. ”DS/ISO 23599” – 2012.